Hvad var det lige, der skete? Er du okay?

Lagde I mærke til noget usædvanligt i mandags? Der var vist nok en lille storm, der ramte Danmark - eller det var i hvert fald det, jeg forsøgte at overbevise mig selv om. Jeg forsøgte at opretholde en optimistisk facade, men efterhånden krakkelerede min illusion, og jeg blev pænt negativ. Jeg tilbragte min dag på KU på Amager, vejret var faktisk helt fint, så alt var godt, lige indtil jeg skulle hjem klokken 17:30... Min far havde kimet mig ned i lang tid, uden jeg svarede (sad faktisk i stillezonen på biblioteket!), men da jeg endelig tog den, var det en meget vred mand, der blev ved med at råbe: "DU GÅR IKKE UD!! DU MÅ IKKE GÅ HJEM, BLIV HVOR DU ER!" Jeg var sådan "ja ja, så er det vist ikke værre, jeg gider seriøst ikke tilbringe hele min aften på KU, jeg har faktisk også et liv...", så jeg fik "tilladelse" af min far til at gå hjem, hvis bare jeg gik inde langs husmurene, så jeg ikke fik tagsten i hovedet, og fair nok, det kunne jeg nok godt lige klare.
Så der gik jeg fra KU til DR-byens metrostation (mit håb om at metroen kørte var ganske stort), mens jeg forsøgte at holde balancen - følte mig faktisk rimelig stiv, slingrede så det sagde spar fem, og kæmpede mig frem som en bjergbestiger på Mount Everest, det har været et kønt syn, tror jeg. Til mit store held kørte metroen stadig, meget langsomt bevares, men den kørte, så jeg var stadig optimistisk! Lige indtil jeg nåede Vanløse st., hvorfra jeg skulle videre til Husum med S-tog, og der kunne jeg straks se problemet for mig... for midt på skinnerne holdt et slukket S-tog, togdriften var altså indstillet, og det samme var busserne... FUCK! Så tror jeg lige, jeg fik nej-hatten på i en fart, for hvordan i alverden skulle jeg nu finde hjem? En taxa, tænkte jeg! Ligesom resten af Danmarks befolkning - desværre... Det var fysisk umuligt at finde en taxa, der kunne køre mig hjem (jeg er ellers normalt modstander af at køre taxa, det er alt for dyrt, det gider jeg ikke gøre mig i), og det var samtidig umuligt at ringe til taxacentralerne, det har resten af Danmarks befolkning garanteret også forsøgt! Nu var jeg altså rigtig vred, vred over stormen, vred over jeg ikke var blevet på UNI, og vred over at jeg ikke kunne komme hjem, for det var ærligt talt PISSEKOLDT. Efter 1½ time i Vanløse, i orkanens øje, besluttede jeg mig for at tage tilbage til Nørreport, der kunne jeg i det mindste sidde inde på en café, så det gjorde jeg, og det var sgu egentlig meget rart lige at få varmen! Da jeg syntes, jeg havde krydret røv længe nok, og egentlig rigtig gerne ville hjem, forsøgte jeg mig igen, og til min største fornøjelse, kunne jeg fange en taxa på Vanløse st., og kunne endelig komme hjem! Det to kun fire timer, mod den halve time det plejer at tage. I was sooooo happy!

Dagen efter var der selvfølgelig problemer igen, så jeg var nødt til at tage en taxa til og fra skole, hvilket resulterede i, at jeg kom til at føle mig som et vaskeægte luksusdyr, egentlig meget rart ;)

Hvordan oplevede du mandagens blæsevejr? 

#100!!! :D - Problem i en nøddeskal

Indlæg nummer 100!!! :D

Det skal da fejres med et lidt mere dybdegående indlæg.

Jeg beklager inderligt, at jeg ikke får blogget så meget for tiden, men inspirationen har ikke rigtig været der, og jeg har haft travlt med... ja livet... Jeg skal nok prøve at tage mig lidt sammen.

Jeg vil lægge et lille problem, jeg har, på bordet. Det kan godt være, det kun er et problem i mine øjne, til gengæld synes jeg, at det er rigtig træls. Jeg har altid være meget tynd, med et BMI på under 17, og tydelige knogler her og der og alle vegne. Jeg kan godt lide at være tynd, og har det faktisk rigtig godt i min krop, så det er ikke det, der er mit problem. Mit problem er simpelthen, at jeg nærmest har en barnekrop, og det synes jeg sgu egentlig, at jeg efterhånden er ved at være for gammel til. Jeg bliver 24 på fredag, men når folk ser mig, er det ikke det, de skyder min alder til at være meget yngre. Og det er da selvfølgelig rart nok at se yngre ud, end man er, men jeg synes, det begynder at gå mig på, for det er sgu næsten ligefør jeg skal vise id når jeg handler! Jeg er efterhånden blevet overbevist om, at det er min krops størrelse, der gør udslaget, havde den bare været lidt større, tror jeg måske, den havde passet til min alder... men det gør den altså ikke... Jeg er naturligvis blevet vant til det, men sommetider går det mig altså lidt på, og lige for tiden er en af de tider. Jeg skal selvfølgelig ikke brokke mig over at have en petite tynd krop, og det gør jeg bestemt heller ikke, er som sagt meget glad for min krop, det er bare ikke alt, vi er enige om.

Hav en skøn søndag.

Er der puls?

Så har bloggen vist ligget stille lidt for længe, nu er det på tide, jeg hanker op i trussen, og kommer i gang igen!
Jeg har bare haft så meget at se til på det sidste, har faktisk til tider været i tvivl om, om jeg overhovedet har haft et liv... Jeg har stresset så meget rundt på det sidste, at min stakkels lille krop bukkede under til sidst, og viste alle signaler på stress, hvilket resulterede i adskillige lægebesøg, da den ikke havde det godt. Ens hvilepuls skal meget gerne ligge på mellem 60 og 80, og allerhelst på under 60. Min ligger på 100, hvilket er lige i overkanten, så jeg burde egentlig omlægge mit liv, men det er bare ikke rigtig muligt. Jeg har undersøgt, hvad jeg kan ændre, og ja, det er måske lige i overkanten med studie, lektier, fem jobs, teater og en lille smule fritid, men der er bare ikke noget af det, jeg ville skære fra. Mit ene job er frivilligt, men det er det job, jeg hygger mig mest med, så det ville være en yderst dum idé, at stoppe der. Lige nu fortsætter jeg bare som altid... 
Jeg er også lige flyttet, hvilket også stresser mig en hel del, jeg hader at pakke, jeg hader at flytte, jeg hader at pakke ud, ja, jeg hader alt ved en flytning, så har bare været i rigtig dårligt humør. Men nu er jeg næsten helt færdig med at flytte, så kan der måske komme lidt mere ro på det hele :)

I den seneste tid, har jeg dog også haft tid til at købe nyt, men det har været småting, jeg har købt, for har følt mig lidt fattig, og har fødselsdag her om nogle dage, så det ville være en dum idé at købe noget, jeg godt kunne tænke mig, for det er ikke ligefrem fordi mine ønsker, der gror på træerne.
Men har købt en halskæde, som er den fedeste, jeg nogensinde har ejet. Den minder mig om livet, og om at jeg er i live, bliver sådan ekstraglad hver gang, jeg ser den :)

Den hedder sjovt nok "Heartbeat", og kan købes på Ebay til en meget billig penge.