Tingeltangel

tirsdag den 30. april 2013

Hov, en pakke... Til mig!!! :D

Uh en lille bitte pakke - til mig!! :D

Bestilte et på bukser på www.ivory.dk i søndags, så det var med enorm spænding, at jeg i dag gik ned og tjekkede min postkasse. En spænding der blev afløst af intet mindre end glæde, da jeg så den lille pakke (eller lille og lille, den fyldte sådan cirka hele min postkasse! :P)! :D Jeg anede ikke, hvor lang leveringstid de ville have, så det, at der kun er gået en enkelt hverdag, er jo bare cremen af cremen.

Jeg er MEGET glad for mine bukser - en form for joggingbusker, bare piftet op med nogle stene, de er virkelig lækre, og snildt gå til pænt brug også :)



Altså de går nok ikke til galla i kongehuset (jeg tror btw., at min invitation til indsættelsesceremoni i Holland tidligere i dag, gik bort i posten! Her er jeg en loyal royal, og så forsvinder invitationen i posten.. jeg er ikke tilfreds ;))

Nå, men mine bukser er som sagt fra www.ivory.dk (de kan også købes i Buch Copenhagen, der ligger i Lyngby Storcenter eller på Østerbrogade.
Besøg deres hjemmeside eller deres Facebookside, og bliv inspireret, det skader ikke ;)

mandag den 29. april 2013

Nostalgisk på Mini-Muh

Har været ude at shoppe med en veninde i dag, det vil sige, vi shoppede lige indtil det gik op for os, at ingen af os egentlig gad at shoppe, så vi tog hjem i stedet ;) Altså hvis man ikke gider at shoppe, så er der jo ingen grund til at bruge sine penge sådan helt unødvendigt, det er jo bare ganske tosset :P

Vi nåede dog, inden vi valgte at tage hjem, at spise en rigtig lækker frokost på Café Munter (der var dog virkelig lang leveringstid, men altså god mad tager selvfølgelig tid, hvis det skal gå hurtigt, skal man nok vælge at spise på f.eks. McDonald's - men det gider jeg ikke!). Der var også en anden ting vi nåede, inden vi tog hjem, og det var at tage en smuttur i det nostalgiske hjørne. Vi var en tur i Tiger, og der faldt vi over Mini-Muh chokolader:


Faktisk en rigtig dyr chokolade! Man kunne få 3x15g. for 10 kr., og det må egentlig sige at være en ekstremt dyr kilopris - og ærligt talt, det er altså bare nogle bønner, noget mælk og en masse sukker, jeg ved sgu ikke, hvad der er ved den lille chokoladebar, der skal være så dyrt? Måske der er koen, der har været en dyr model... muhligvis tænker jeg ;) Nå, men altså da vi først havde set chokoladen, kunne vi jo ligesom ikke forlade butikken, uden lige at købe tre, for svesken på disken, det er jo lige præcis den slags chokolade, jeg fik, da jeg var en lille pigen, så måtte da lige genopleve tiden. Tror nu egentlig bare, at stykkerne var en hel del mindre dengang, og mere eller mindre hule, men det var Mini-Muh! :D   

Vil også lige reklamere for en skøn halskæde, jeg har købt for noget tid siden på www.smartgirl.dk:

Det er ikke lige det bedste billede, men man kan nu godt se den ;) Ja altså medmindre man er blind, men så har man nok ikke rigtig forvildet sig herind :b Det er en lang halskæde med glasperler, med en læderkvast i enden. Den passer til stort set alle outfits, og når først man har den, kan man næsten ikke lade være med at have den på :) Den fås i både sort og klar, lige nu til kun 179,75 kr. Den går under navnet Stylesnob halskæde.

søndag den 28. april 2013

To love or not to love?

Er stødt på et lidt underligt spørgsmål - eller det er underligt i min egen verden, det er måske ikke underligt i så mange andres verden, men her kommer det:

Kan man forelske sig i en sang??

Er det et underligt spørgsmål?

Sangen det handler om er den her:
P!nk - Just Give Me a Reason

Jeg har altid være stor fan af P!nk, lige så længe jeg kan huske, er meget fascineret af den måde hun kan synge UDEN playback, selvom hun laver alverdens ting, som f.eks. at svinge sig rundt i en trapez, det synes jeg sgu er virkelig imponerende! Og så synes jeg bare, at hendes lidt rå ydre er fedt; godt nok er det min diametrale modsætning, men der er altså noget virkelig cool over det! :)

Nu har hun så lavet den her sang sammen med Nate Ruess, og den er jo intet mindre end fantastisk, jeg kan høre den igen og igen, og tænker på den, når jeg ikke hører den, jeg nærmest savner den... faktisk! Så derfor mit spørgsmål: Kan man være forelsket i en sang? Kan man??

Håber I har haft en dejlig weekend, min har været skøn :)

onsdag den 24. april 2013

Spring it on, det er forår!!! ;)

Spring it on, det er forår!!! :D

Det har godt nok været længe undervejs! Men nu er det her, og jeg nyder det i fulde drag, er ude hele dagen, det er skønt ;) Der er altså en lille ulempe ved sommerens komme, og jeg taler ikke om pollen, for den er jeg egentlig ret ligeglad med, jeg lider heldigvis ikke af pollenallergi (men jeg føler selvfølgelig for alle de mange, der gør :)), nej, jeg taler om den enorme stank af sved, som breder sig, efterhånden som sommeren kommer tættere på! Jeg tilbringer en del tid i bussen, og jeg må sgu indrømme, at den sniger sig ind på os med hastige skridt, der er allerede en hel del mennesker, der stinker grusomt :s

Nå, men der er jo ingen grund til at male fanden på væggen, det kan jo rent faktisk være, at folk i år lærer lidt om hygiejne - tror vi er mange, der ville glæde os over det ;b
Nyder som sagt foråret, og i dag var ingen undtagelse. Jeg er så heldig at arbejde i en børnehave, hvor børnene skal være ude hver dag, børn har jo godt af frisk luft! Når børnene går ud, smutter jeg med, når børnene kører mooncar, kører jeg mooncar, og når børnene gynger, SÅ GYNGER JEG SELVFØLGELIG OGSÅ!!!


Og nej, jeg ligger ikke bare med stængerne i vejret, jeg gynger rent faktisk ;D Pænt svært at tage et billede alligevel, når man hænger der med hovedet nedad og skankerne opad, mens det hele kører frem og tilbage ;)
Findes der noget bedre end blå himmel? Det gør der sikkert, men i det øjeblik billedet blev taget, gjorde der ikke! :)

Kan lige nævne, at det er et par lækre sneakers fra Hummel, som faktisk er ved at være lidt for varme, men de er nye og fede, så mine tæer må nyde den megen varme lidt endnu.

tirsdag den 23. april 2013

Av, av, av! Selvforkælelse med smerte..

Har i dag lagt en lille ansigtsmaske på mig selv, som sådan noget selvforkælelse, som skulle være så lækkert for sjæl og krop, så hvorfor ikke?!? ;)

Jeg husker, at mine øjne på et tidspunkt er kørt over en tekst, hvor der stod, at hvis man kommer sit ansigt i dampbad inden brugen af masken (kan ikke huske, hvad den hed, men den lignede tjære!), så ville dens virkning være bedre.. Situationen er imidlertid den, at jeg altså ikke liige ligger inde med sådan et monstrum (jeg kan ærligt talt godt lige finde andet, at bruge mine penge på ;)) Nå, men det endte med, at jeg simpelthen tog min elkedel, og satte til... Da vandet så begyndte at blive varmt, og begyndte at dampe en smule, åbnede jeg simpelthen låget, og stak hovedet ind over, virkelig smart faktisk, dog en smule ukomfortabelt! Nå, men da vandet kogte, og jeg følte mig som noget, der minder om dampet broccoli, skyndte jeg mig at lægge masken, mens mine porer (og nej ikke porrer, det er altså noget lidt andet!) endnu var åbne.. Resultatet ser sådan ud:




Der sad masken jo fint nok, og jeg havde egentlig ikke de helt store kvaler med, at den sad der... Men da der var gået den halve time, som den skulle sidde, var det ærligt talt ikke specielt sjovt mere, for sådan et dyr bliver altså helt tørt, og dermed også helt stift, så til sidst kunne jeg hverken bevæge næsebor eller mund - følte mig nærmest fanget i mit eget ansigt!!
Det var dog ikke det værste, det værste kom først, da jeg skulle hive tjæren af igen, for den sad pænt godt fast i de der mikrohår man har i ansigtet (og nej, jeg taler ikke om skæg :P). For satan det gjorde ondt! Men af skulle den altså, jeg kan jo ikke rigtig rende rundt at ligne en halvabe resten af mit liv ;)
Nu er den så kommet af, og jeg har lækker smooth skin :D

søndag den 21. april 2013

Apple art - den kreative måde, at komme gennem et æble på!

Synes, at det efterhånden er blevet ret trivielt, at skære mit æble ud i både, når jeg spiser æbler (jeg er nødt til at skære mine æbler ud, for ellers synes jeg, de smager forkert, de smager af en eller anden grund helt andreledes, når de er skåret ud, meget bedre ;) )
Nå, men synes bådene er for kedelige, så jeg besluttede mig for noget nyt, nemlig apple art:


Det kunne selvfølgelig godt have været pænere, men med tanke på, at det er det første jeg har lavet, så synes jeg egentlig, at resultatet er blevet rigtig godt :) Næste gang skal jeg nok tage en lidt mindre kniv, måske en skalpel, for en urtekniv er lige i overkanten.

Så hvis I synes, det er blevet lidt for trivielt, at spise et æble, så prøv apple art, det er faktisk rigtig sjovt og hyggeligt :)

Håber i øvrigt, at I har haft en dejlig weekend!

torsdag den 18. april 2013

En cardigan fra Buch Copenhagen

Jeg ved godt, jeg har sagt, at det her ikke er en blog om mode. Og jeg ved også godt, at jeg har overskredet det før, men nu gør jeg det altså lige igen, fordi jeg godt kan lide det ;)

Jeg var for en lille måned siden i Buch Copenhagen i Lyngby Storcenter, hvor jeg købte mig en lækker cardigan! :) Jeg synes, det er noget rigtig lækkert tøj de har, det er bare lidt til den dyre side, men jeg synes nu også, det er i orden, at forkæle sig selv til tider.
Det var nu faktisk heller ikke, fordi lige præcis dén var så dyr igen, den kostede blot 399,- hvilket jo må sige at være en meget almindelig pris for et stykke tøj :)



Den er strikket, cremefarvet, med perlemorpailletter. Derudover har den en virkelig smuk ryg, som der selvfølgelig også lige kommer et billede af ;)


Og så er den bare lækker at have på, og passer til stort set alt :D

søndag den 14. april 2013

Motorsavsmassakre i toget?

Håber I alle har haft en skønherlig weekend! Det har jeg, i venners lag, det er nu et af de steder, man har det bedst :) Weekenden artede sig nu godt nok ikke, som den var tænkt til, men vi fik det bedste ud af den, og fandt ud af, hvor fantastisk et venskab vi har :)

Her til aften var jeg en smuttur med S-toget for at komme hjem, og et kort øjeblik blev jeg skræmt fra vid og sans! På vej mellem kupeerne, blev jeg overhalet af en mand med en motorsav i hænderne?!? I toget?!? Straks tænkte jeg MOTORSAVSMASSAKRE!!! og var på vej i skjul under sæderne, men så var det jeg opdagede, at den kørte på strøm, og så var der ingen ko på isen, for der er jo ingen stikkontakter i togene ;) Senere har det så slået mig, selvom jeg stadig synes, det var en underlig affære, at folk uden bil selvfølgelig også skal have mulighed for at transportere deres motorsave :)

Well, jeg vil forsøge at blogge i løbet af ugen, så indtil da må I hygge jer :D

tirsdag den 9. april 2013

Ik' tænke på, hvad væsken på gulvet er!

Kender I det, når man får at vide, at man ikke må tænke på f.eks. farven lyserød, og dyret en elefant, og man så bare ikke kan lade være med at tænke på en lyserød elefant?



Det er rent faktisk fysisk umuligt, man bliver ved med at tænke på de ting, man ikke må og vil tænke på! :) 
Sådan har jeg det, hver gang jeg går fra S-togene og ned til metroen på Nørreport.. Altså ikke som i at jeg hele tiden går og tænker på en lyserød elefant, det ville jo være direkte åndssvagt ;) Nej, når jeg går ned mod metroen, så tænker jeg hver gang "ik' tænke på, hvad væsken på gulvet er, ik' tænke på, hvad væsken på gulvet er!" Og ved I hvad? Det er virkelig det dummeste, man kan tænke på, for det eneste jeg så ellers kan tænke på, når jeg er der, er: "HVAD FANDEN ER DEN VÆSKE PÅ GULVET?!?!" Seriøst, så tror jeg, det er et af de eneste svar her i livet, jeg ikke vil have svar på!! Jeg ved selvfølgelig godt, hvad væsken på gulvet højest sandsynligt er, jeg er jo ikke dum, og det er ikke fordi, der er huller i loftet eller noget, men synes sgu egentlig, at tanken om, hvad det faktisk er, er pænt klam! :S Jeg forstår virkelig ikke, som nævnt i et tidligere indlæg, hvorfor folk føler et behov for at bruge det offentlige rum som toilet! SKAM JER!!




Så bare lige en lille opfordring, når I går der mellem S-togene og metroen på Nørreport, lad være med at tænke tanken: "Ik' tænke på, hvad væsken på gulvet er!"

Og ellers må I have en rigtig dejlig dag derude, jeg vil nyde min med min skønne veninde :)

mandag den 8. april 2013

Hun kastede det indre barn rundt!

Når man først slipper sit indre barn løs, kan det virkelig gå galt!

Altså ikke på den der "oh shit, nu er der blod ud over det hele, og brækkede lemmer"-måde, men mere på den der "oh shit, jeg får virkelig ondt i mine muskler i morgen"-måden.. :)
Har i dag været på arbejde i børnehaven, og når jeg er det, sker der altså ting og sager, som man primært ser med børns øjne; f.eks. er jeg efterhånden blevet rigtig god til at tegne og lave perleplader, men i dag var det altså de der moon cars, det gik ud over :) Kan huske, da jeg var lille kørte jeg altid rundt på de der små sataner, og havde egentlig helt glemt, hvor sjovt det var, lige indtil i dag, hvor jeg endnu engang smækkede røven i sædet, og kørte mig en tur!


Det var jo meningen, at jeg bare skulle køre en lille tur, men pludselig skulle jeg være taxachauffør for alle børnene (man kan jo ikke tage deres legetøj, uden at lege med dem også - åbenbart), og ikke nok med det, så skulle jeg også have en indianerfjer i knolden, så har i dag været indianertaxachauffør, jo jo, det er rent faktisk et ord, min stavekontrol på computeren klager i hvert fald ikke ;)
Well, men det ene barn tog det andet, og pludselig kørte jeg rundt med tre børn på slæb, og for at være sådan helt ærlig, så er mine benmuskler sgu ikke de stærkeste, så det blev satanedme nogle hårde ture! Jeg er sådan riimelig sikker på, at jeg kommer til at vralte i morgen, når jeg forsøger, at rive min røv rundt med mig, i det Københavnske samfund, men hvad fanden, I've had a blast! :D Hvis jeg kende mig selv ret, så gentager jeg den mislykkede succes (ved ikke om den her modsigelse kan lade sig gøre, men den funker virkelig godt inde i mit hoved!!) på et senere tidspunkt. 

Og så har dagen alt i alt bare været god, solen har jo skinnet, og jeg tror sgu, at sommeren er på vej! :D

søndag den 7. april 2013

Lockout, lockout, og så lidt mere lockout...!!!

Føler mig lockoutet... hver evig eneste dag... på mit studie altså.

Synes sgu, at det danske uddannelsessystem efterhånden er ved at være ét stort cirkus, hvor man kun tænker på penge, og helt glemmer dem, det går ud over! Nu er det jo ikke fordi jeg er ramt af lockoutet, jeg er for længst færdig med folkeskolen, men jeg går på universitetet, hvor jeg er i fuld gang med at uddanne mig til gymnasielærer, og her bliver der fandeme også sparet på pengene!! På mit studie har man i gennemsnit syv timers undervisning om ugen (jeg har kun to timer dette semester), da man ikke har råd til mere, så resten er nødt til at være selvstudie.. Det kan så godt være, at der er lektielæsning svarende til et fuldtidsjob, men jeg synes sgu, at man hellere skulle bruge flere penge på at undervise folk, i stedet for at lade dem læse hjemme. Jeg synes, svesken på disken, at det er uansvarligt, at man med i gennemsnit syv timers undervisning om ugen, kan kalde sig gymnasielærer efter fem år, synes man har behov for, at gennemgå tingene ordentligt, så man er sikker på, at alt sidder fast, det er langt fra det meste, man kan læse sig til!



Nu har man så valgt at lockoute folkeskolelærere i Danmark, fordi man ikke kan nå til enighed om, hvor meget de skal arbejde, og hvor meget fri de skal have.. Nu er der nok nogen der føler sig stødt, men jeg synes sgu det er i orden, at folkeskolelærerne får flere undervisningstimer, og færre timer til at forberede sig. Jeg har godt set kvaliteten af undervisningen, og synes sgu ikke den er i orden, tror de bruger for meget af deres forberedelsestid på at drikke kaffe og spise kage (jeg har altså en eller anden idé om, at det er det, alle lærere foretager sig i deres forberedelse af undervisningen, og min plan er, at jeg vil revolutionere på det område, når jeg engang er færdiguddannet!! ;)) Jeg siger selvfølgelig ikke, at folkeskoleelever skal have lige så mange undervisningstimer som gymnasieelever, men det er alligevel i deres folkeskoleår, man lægger fundamentet til deres fremtidige læring og uddannelse, så man dør sgu ikke af, at tage lidt af lærernes forberedelsestid, og give det til elevernes undervisning - det er trods alt dem, der skal føre samfundet videre.
Et af de største problemer ved lockouten, er, at man lige nu har frataget tusindvis af børn deres undervisning, fordi man ikke kan blive enige om, hvad der skal være undervisningstid, og hvad der skal være forberedelsestid, og at man efterhånden helt har glemt børnene... Det synes jeg fandeme ikke er i orden! Nu er det KUN et spørgsmål om penge...! De to fortalere i sagen, Ziegler og Harry Potter, har begge to udtalt, at de er udmærket klar over, at de ikke kan nå til enighed, alligevel vælger regeringen, at lade være med at blande sig? Hvorfor?? Jeg hørte, dagen før lockouten startede, Christine Antorini udtale sig at "nu må vi jo se om lockouten bliver til noget, vi i regeringen har ikke tænkt os, at foretage os noget indtil videre"... Hvis man dagen før dagen, ikke ved, at det bliver til noget, så følger man sgu ikke så godt med... Hvis man så vælger bare at se til, mens samfundet sejler, så er der altså noget grueligt galt!!


Jeg håber virkelig, at regeringen snart vælger at gribe ind! Det kan godt være, at børnene nyder deres lange ferie, men nyder de det mon til sommer, når de bliver frataget deres sommerferie, eller om ti år, når de er bagud, fordi de voksne ikke kan nå til enighed??

Nå, men jeg håber, at I har haft en skønherlig weekend, jeg har bare slappet af, tegnet og lavet lektier, det har været en fin weekend :)

tirsdag den 2. april 2013

Slagtning af uskyldige lam/påske!!!

Så var der lige stille igen, det beklager jeg! Har været virkelig plaget af sygdom, men den skulle meget gerne være væk nu, så håber, jeg kan klare mig resten af året, uden at ligge vandret ;)

Nå, men i mellemtiden har vi jo fejret den nok mest barbariske højtid, der er skabt på denne jord, nemlig påsken! Det kan godt være, at det er hyggeligt, gult og grønt, men det var så det... Det er jo for fanden ikke kun påske, det er "slagtning af uskyldige lam"-dage, hæng uskyldige folk på korset dage (som de åbenbart stadig gør brug af i rigtig mange lande, og jeg forstår virkelig ikke, hvorfor folk vælger, at lade sig hænge op på kors, for at ære Jesus?!? Kunne de ikke bare hjælpe de syge og de svage i stedet, eller måske lave vand om til vin? At lade sig gennembore af syvtommersøm er måske liige i overkanten, og ærligt talt, så tror jeg sgu, at Jesus er pænt ligeglad..)
Well, nu handler påsken selvfølgelig ikke kun om blod og slagtning af uskyldige dyr, den handler også om at stjæle stakkels høns' æg, puste indholdet ud af dem, male på dem, og hænge dem til pynt, eller bare stjæle hønsenes æg, male på dem, og derefter kaste dem ned ad en bakke, mens man holder øje med, hvilket æg, der holder længst. Barbarisk siger jeg jer!

Når det så er sagt, så er der naturligvis også påskefrokosterne, og de opvejer sådan alle mordene og tyverierne af æg, så det hele går jo alligevel op :D

Håber I har haft en skøn påske! :)