Tingeltangel

mandag den 8. april 2013

Hun kastede det indre barn rundt!

Når man først slipper sit indre barn løs, kan det virkelig gå galt!

Altså ikke på den der "oh shit, nu er der blod ud over det hele, og brækkede lemmer"-måde, men mere på den der "oh shit, jeg får virkelig ondt i mine muskler i morgen"-måden.. :)
Har i dag været på arbejde i børnehaven, og når jeg er det, sker der altså ting og sager, som man primært ser med børns øjne; f.eks. er jeg efterhånden blevet rigtig god til at tegne og lave perleplader, men i dag var det altså de der moon cars, det gik ud over :) Kan huske, da jeg var lille kørte jeg altid rundt på de der små sataner, og havde egentlig helt glemt, hvor sjovt det var, lige indtil i dag, hvor jeg endnu engang smækkede røven i sædet, og kørte mig en tur!


Det var jo meningen, at jeg bare skulle køre en lille tur, men pludselig skulle jeg være taxachauffør for alle børnene (man kan jo ikke tage deres legetøj, uden at lege med dem også - åbenbart), og ikke nok med det, så skulle jeg også have en indianerfjer i knolden, så har i dag været indianertaxachauffør, jo jo, det er rent faktisk et ord, min stavekontrol på computeren klager i hvert fald ikke ;)
Well, men det ene barn tog det andet, og pludselig kørte jeg rundt med tre børn på slæb, og for at være sådan helt ærlig, så er mine benmuskler sgu ikke de stærkeste, så det blev satanedme nogle hårde ture! Jeg er sådan riimelig sikker på, at jeg kommer til at vralte i morgen, når jeg forsøger, at rive min røv rundt med mig, i det Københavnske samfund, men hvad fanden, I've had a blast! :D Hvis jeg kende mig selv ret, så gentager jeg den mislykkede succes (ved ikke om den her modsigelse kan lade sig gøre, men den funker virkelig godt inde i mit hoved!!) på et senere tidspunkt. 

Og så har dagen alt i alt bare været god, solen har jo skinnet, og jeg tror sgu, at sommeren er på vej! :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar