Håber I alle har haft en skønherlig weekend! Det har jeg, i venners lag, det er nu et af de steder, man har det bedst :) Weekenden artede sig nu godt nok ikke, som den var tænkt til, men vi fik det bedste ud af den, og fandt ud af, hvor fantastisk et venskab vi har :)
Her til aften var jeg en smuttur med S-toget for at komme hjem, og et kort øjeblik blev jeg skræmt fra vid og sans! På vej mellem kupeerne, blev jeg overhalet af en mand med en motorsav i hænderne?!? I toget?!? Straks tænkte jeg MOTORSAVSMASSAKRE!!! og var på vej i skjul under sæderne, men så var det jeg opdagede, at den kørte på strøm, og så var der ingen ko på isen, for der er jo ingen stikkontakter i togene ;) Senere har det så slået mig, selvom jeg stadig synes, det var en underlig affære, at folk uden bil selvfølgelig også skal have mulighed for at transportere deres motorsave :)
Well, jeg vil forsøge at blogge i løbet af ugen, så indtil da må I hygge jer :D
Mine intentioner med denne blog er, at skrive min ærlige mening, om hvad jeg nu engang oplever i dagligdagen. Jeg agter ikke at lægge fingrene imellem nogen steder. Da jeg samtidig ønsker at joke bare en lille smule, med ja, det meste, er det altså ikke alt, det skal tages seriøst, for så kommer man sgu til at gå helt galt i byen ;) Det kommer ikke til at være endnu en blog om madlavning, for så ville den være tom hele tiden, synes sgu egentlig, at der er nok af den slags.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar