Tingeltangel

fredag den 19. juli 2013

Mit andet hjem - åbenbart..

Kom til at tænke på noget i dag, da jeg sad i bussen på vej hjem fra arbejde... En tanke der pludselig opstod, da jeg opdagede, at jeg egentlig følte mig hjemme i bussen. Altså, jeg følte mig HJEMME i bussen.. et offentligt transportmiddel, som alle mennesker er ved at brække sig over (inklusiv mig selv), men som mange alligevel er afhængige af i hverdagen.

Så var det at det slog mig, at hvis man føler sig hjemme i en bus, så er det sgu fordi man sidder der for meget! Jeg kører bus 2x1 time hver hverdag for at komme til og fra arbejde, og ja, jeg er ved at brække mig over det, men alligevel nåede jeg et punkt i dag, hvor jeg egentlig følte mig rigtig godt tilpas. Der var godt nok +- 100 grader, og jeg var ved at dø af hedeslag, men jeg havde det egentlig meget rart. Se det er jo altså bare en lille smule galt.
Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne fjerne den lange transport, men jeg elsker mit arbejde, så jeg må jo bare lide lidt hver dag, og det går jo nok, jeg overlever da :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar