Nyder virkelig den her sommertid :) Synes, sommeren har været længe undervejs, så nu er jeg bare rigtig glad for, at den endelig er kommet, og nyder, at jeg kan være udenfor hver dag på arbejde.
Da jeg for nogle måneder siden rejste til Gran Canaria, var det med 50+ som solcreme, men af en eller anden grund, har pigmenteringen i min hud skiftet, og jeg er rent faktisk blevet brun! Ved ikke helt, om jeg skal smile eller tude, for har altid været bleg, altså som i at jeg har dyrket det, men er egentlig også ret glad for at være brun (okay, brun og brun, måske er ordet, jeg burde bruge, brunere, for det er vist det mest realistiske!) Tror bare jeg fortsætter sommeren med at dyrke solen, så kan jeg dyrke isen til vinter.
Et andet lille problem jeg har om sommeren, er, ar jeg ikke bryder mig om at have bare ben, der er altså et eller andet grænseoverskridende ved at lade flæsket på lårene flappe løs, for hvert skridt man tager.. Én ting er, at jeg selv skal kigge på det, noget andet er, at jeg jo rent faktisk også skader andre folks øjne for livet! Men svesken på disken, det er sgu lidt for varmt, ikke at have bare ben, i hver fald nogle dage.. Så jeg skifter lidt: engang imellem har jeg bare ben, mens jeg andre gange har nylonstrømpebukser på, og det fungerer egentlig meget godt. Har lige været i Vero Moda, hvor jeg bl.a. købte disse:
Ja det var så her, der skulle være et billede, men af en eller anden årsag, kan jeg ikke lægge billeder på fra min iPad, så I må forestille jer det ;) Ej, det kommer på, når kommer til en computer senere. Indtil da må I hygge jer, denne søndag!
Så kommer der lige et billede.. Beklager min akavede benstilling, men det er en anelse svært at tage billede af bagsiden af ens egne ben ;)
Mine intentioner med denne blog er, at skrive min ærlige mening, om hvad jeg nu engang oplever i dagligdagen. Jeg agter ikke at lægge fingrene imellem nogen steder. Da jeg samtidig ønsker at joke bare en lille smule, med ja, det meste, er det altså ikke alt, det skal tages seriøst, for så kommer man sgu til at gå helt galt i byen ;) Det kommer ikke til at være endnu en blog om madlavning, for så ville den være tom hele tiden, synes sgu egentlig, at der er nok af den slags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar