Jeg kan også, se selv!
Har taget et billede af mig selv i træningscentret, som bevis for, at jeg rent faktisk var der! Der kan man så sige, det er sgu let nok at tage et billede af sig selv i træningstøj i et omklædningsrum, men kan man vide sig sikker på, at den der blærer sig med billedet, rent faktisk også har trænet?!? Ja jeg vil mene øh nej! Det er så let at tage et billede og lade som om! ;) Men, mit billede er altså ægte - ja, altså, jeg har trænet. En hel time! Og jeg har svedt som et svin, intet mindre. Synes sgu ærligt talt, at det er lidt klamt, når sveden løber ned ad panden på en og ja, mellem patterne! Det er ikke så rart. Og så er det bare kedeligt - men det er sundt, siger de. Og alle gør det, så jeg må jo også prøve.
Har dog opsagt mit medlemskab... Det er første gang i et halvt år, at jeg træner, og synes måske det er lige i overkanten at betale 150,- om måneden, når man ikke kommer, så det har jeg droppet. Er jo også begyndt til teater, hvilket koster lidt, og så flytter jeg her om en måned, og så er der altså lidt for langt...
Så har altså trænet i dag og lignet, ja lort, så nu lader jeg op til, at jeg ikke kan bruge mine arme i morgen ;)
Mine intentioner med denne blog er, at skrive min ærlige mening, om hvad jeg nu engang oplever i dagligdagen. Jeg agter ikke at lægge fingrene imellem nogen steder. Da jeg samtidig ønsker at joke bare en lille smule, med ja, det meste, er det altså ikke alt, det skal tages seriøst, for så kommer man sgu til at gå helt galt i byen ;) Det kommer ikke til at være endnu en blog om madlavning, for så ville den være tom hele tiden, synes sgu egentlig, at der er nok af den slags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar