Sad lige og kiggede i avisen, altså lokalavisen, og der gennemgik jeg, som jeg plejer, dødsannoncerne! Har før fundet folk jeg kender, som jeg ikke vidste var døde, så jeg er jo nødt til at holde mig opdateret, bare for en god ordens skyld.
Og denne gang var der bestemt én ting, der slog mig, som egentlig er ret foruroligende, nemlig at der efterhånden er flere dødsannoncer, end der er fødselsdagsannoncer! I det her tilfælde stod det 6-0 til dødsannoncerne. Enten så giver det et billede af, at der dør lang flere mennesker, end der er folk, der har fødselsdag, ellers er det fordi folk holder igen, når det kommer til fødselsdage..
Altså det er en rigtig god måde at informere folk om dødstilfælde på, jeg tror bare hellere, jeg ville foretrække et telefonopkald..
Jeg har en lille krise for tiden. Nok egentlig en luksuskrise, men det kan faktisk også godt være en ret stor krise ;)
Krisen består i, at jeg har fødselsdag om ligegodt to måneder, hvilket i sig selv jo er lækkert, det er altid skønt at have fødselsdag, med al opmærksomheden rettet mod en! (Ej, det' gas, men det er nu alligevel skønt at have fødselsdag) Mit problem er bare, at jeg ikke ønsker mig noget! Seriøst!! Føler mig sgu lidt som en old lady, der har levet i 80 år, og har fået alt, hvad hjertet begærer, men jeg bliver altså kun 24! Det er ALT for tidligt, ikke at have nogen ønsker :S Jeg plejer at lave en ønskeseddel i løbet af året, så kan det da i det mindste blive til et par små blækklatter, men i år, har jeg ikke kunnet fylde noget på listen.. Jo, et enkelt ønske: Les Miserablé på DVD! Men come nu on altså, jeg har jo ligesom en del mennesker, jeg skal aflevere ønskeseddel til, og tror, svesken på disken, ikke, at 50 eksemplarer af filmen er sagen, noget siger mig, at det nok bliver en anelse kedeligt i længden.. Tror måske, det er meget sjovt at se de første to film, men når man så når til den tredje, så går gassen sådan lidt af ballonen, og inden jeg får set mig om, kommer filmen til at hænge mig langt ud af halsen :P
Jeg kunne selvfølgelig også bare ønske mig penge, men der er sgu et eller andet kedeligt over at skulle vælge sine egne gaver: "Næh, se hvad jeg har fået af min mor! Den trøje anede jeg da ikke, at jeg ønskede mig!!" Nej, det giver ikke rigtig mening i mit lille hoved... Tror bare, jeg må gå i tænketank, og så måske gå lidt i detaljer.
Jeg har simpelthen taget den, indtil videre, bedste beslutning i mit liv! Jeg er begyndt at gå til teater én gang om ugen, både fordi jeg gerne vil være bedre til at åbne mig, men bestemt også fordi jeg rigtig gerne vil være skuespiller :)
Det foregår hver mandag på en anerkendt teaterskole/et teater i København, og jeg er virkelig glad for at gå der, som i VIRKELIG glad! Hele ugen går jeg som et andet barn og venter på, at det bliver mandag, så jeg kan komme afsted igen, og hver mandag, når det er slut, er jeg ked af, at jeg skal vente en hel uge...
Jeg har mødt nogle utroligt søde mennesker, som jeg allerede føler, at jeg kender rigtig godt, hvilket klart er fordi vi skal være så åbne overfor hinanden, og være i stand til at spille idioter ;)
I går lavede vi forskellige teaterrelaterede øvelser, bl.a. en, hvor vi tre og tre stod overfor hinanden, hvor vi skulle vise glæde i tre grader (glæde, rigtig meget glæde, og ekstrem glæde), og bagefter skulle vi vise tre grader af vrede. Glæden var intet problem, vreden derimod, var et stort problem, da jeg aldrig er vred, og derfor havde meget svært ved at være vred, selvom det blot var skuespil. Jeg fik at vide, at jeg skulle prøve, at finde en indre vrede, så jeg granskede mit indre, og kom i tanker om, at når jeg endelig bliver rigtig vred (tror det kan tælles på én hånd, hvor ofte det har været), så har jeg sådan et åndssvagt forsvar, at jeg begynder at græde... Ikke fordi jeg er ked af det, eller har lyst, men tårerne triller bare, og der er ikke det mindste, jeg kan gøre ved det.. Så det gjorde jeg i går, fremprovokerede nogle tårer, som jeg faktisk er ret god til, og så virkede vreden pludselig oprigtig :)
Men ja, elsker at gå til teater, spille det og alle de øvelser, vi laver, elsker den hygge, der er to timer hver mandag <3
I min ferie kom jeg til at leve lidt anderledes, end jeg plejer, og fik ikke drukket så meget vand, da jeg i stedet for spicede mit daglige vand op med lidt saftevand, hvilket resulterede i, at urenhederne i min hud fik lov at blomstre, så da jeg kom hjem, lignede jeg mildest talt noget, der var løgn! Jeg havde fået bumser her og der og alle vegne! Nu har jeg til hverdag ikke verdens smukkeste hud, hvilket irriterer mig grusomt, da jeg næsten er 24, jeg burde sgu være kommet mig over den der teenage-periode efterhånden! men den blev bare endnu værre, end den var i forvejen, så jeg kunne faktisk ikke rigtig holde ud, at kigge mig selv i spejlet - det er faktisk ikke en specielt god følelse!! Derfor besluttede jeg, at jeg ville gå på en "vandkur", for simpelthen at rense min hud igennem. Jeg plejer at drikke omkring en liter vand om dagen, så jeg tænkte, at førend det kunne blive rigtig godt, ville jeg være nødt til at drikke mindst to liter vand om dagen, så det har jeg gjort. Faktisk næsten tre! Og allerede efter to dage var min hud blevet meget bedre, og nu her en uge senere, er min hud næsten renere end nogensinde :) Jeg er meget imponeret over, hvor god en effekt vand egentlig har, troede, det var en skrøne, når folk sagde det.. vidste selvfølgelig godt, at vand virkede rensende, men ikke så rensende! :D Det er intet problem at drikke tre liter om dagen, de glider fint ned, problemet er blot, at min krop/blære ikke rigtig kan følge med. Det løber sgu igennem en, som blev det jagtet af... ja, jeg ved ikke... en meget tørstig vandrotte?!?! Så ja, det bliver til en del toiletbesøg i løbet af en dag hehe ;) Det største problem ligger vist mest om aftenen, for jeg bæller sådan en halv liter, lige inden jeg lægger mig til at sove, hvilket resulterer i, at jeg sover utroligt dårligt den første times tid, for det er vist lige lovligt meget for min stakkels krop, der lider under min mani, men jeg er egentlig ret ligeglad, jeg skal have mit vand.
Til det barn, der har brugt hele dagen på at teste sin ringeklokke: Den virker FINT!!!
Var i går ude for en af de klammeste oplevelser i mit liv i gå! Godt nok er jeg sart, men der skal alligevel meget til, før jeg går helt ned, og det gjorde jeg altså i går..
Jeg har som bekendt været på ferie, og har været væk i 1½ uge - inden jeg tog hjem, spiste min far og jeg middag hjemme hos mig, skyllede tingene af og stillede dem i vaske, så der kun var vand på (vi orkede ikke at tage opvasken, vi skulle se Zirkus Nemo, så vi var lidt i tidskneb, men vi skulle nok have vasket op!) Jeg har før efterladt min opvask, og det har været helt fint.. Da jeg så kom hjem i går aftes, var jeg jo ligesom nødt til at tage opvasken, der var sjovt nok ikke nogen, der havde gjort det for mig i løbet af min ferie - ret tarveligt alligevel, godt nok var døren låst, men jeg kunne da have ladet en nøgle ligge, så nogen kunne tage den for mig, det havde jeg da gjort ;)
Nå, men jeg stod så, og var i fuld gang med min rengøring i vasken, da jeg lige pludselig ser noget bevæge sig i vasken... DER ER NOGET, DER BEVÆGER SIG I VASKEN!! Der er kraftedeme ikke noget, der skal bevæge sig i min håndvask, det er forkert, HELT forkert!! Jeg får kigget nærmere på den levende organisme, i starten håbede jeg på, at jeg bare havde set forkert, men da jeg kom tættere på, kunne jeg godt set, at jeg havde set rigtigt, organismen VAR levende! Det var, og hold nu på hat og briller (eller linser, hvis det er tilfældet), det var satanedme en maddike! Der var en maddike i min håndvask (eller der var faktisk flere), der hvor jeg lige havde opbevaret de ting, jeg bruger, når jeg spiser! Hvis det ikke er klamt, så ved jeg kraftedeme ikke, hvad det er! Maddiker er jo dyr, man forbinder med råd - FY for FANDEN!! Der fik jeg altså en lille smule opkast i munden, kuldegysninger og gåsehud. Det er altså lige lovligt klamt at få serveret til sådan en sen aftenopvask, tak for kaffe siger jeg bare! Så måtte jeg ellers i gang med rens let (jeg rensede bestemt ikke let, rensede næsten porcelænen af tallerkenerne!) og ajax, for jeg skal sgu ikke risikere noget! Til slut skyllede jeg vasken over med afløbsrens, det var det mest desinficerende, jeg kunne finde på stående grisefod..
Med det in mente, har jeg hele dagen haft en fornemmelse af maddiker over det hele, så ja, tak for kaffe, og tak for i aften! :)
Jeg beklager af hjertet den lange stilhed, men jeg har været på en lille ferie ved verdens ende (læs Marielyst!) og har helliget mig min tid med familien, i stedet for til internettet - det var lidt hårdt, men faktisk også rigtig rart! Min familie er ikke helt normal, så en stor del af ferien er gået med grin og ballade - og en masse snak, vi snakker allesammen meget, så der har ikke være ro et eneste øjeblik ;)
Men nu er jeg altså hjemme, og hverdagen begynder igen i morgen - dvs. måske, for jeg arbejder som bekendt som vikar, og hvis ikke de ringer efter mig, har jeg jo fri, og mit studie begynder først D. 4. september, så jeg har lige et par ugers ferie endnu..
Inden jeg tog på ferie, var jeg ude for en lille ulykke.. Min veninde og jeg var taget til Charlottenlund Strand for at hygge os med frugt og champagne, men hun blev efter fem minutter stukket bag øret, så vi besluttede hurtigt at tage i svømmehaller i stedet (det skal lige siges, at vi var på cykler, så vi cyklede selvfølgelig mod svømmehallen). På et tidspunkt kommer vi til en jernplade, der ligger på fortovet, og jeg har altid fået at vide, at man skal hoppe med forhjulet over sådan en, for ikke at punktere, så det gør jeg selvfølgelig, det plejer jeg jo! De gik så ikke så godt, jeg fik tippet cyklen lidt for meget, så førend jeg vidste af det, var jeg på vej mod asfalten! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst er faldet på min cykel, jeg kunne bare huske, at det gør rigtig ond! Så mens jeg styrter mod jorden, er min tanke: "FUCK det kommer til at gøre ondt!" Jo længere ned mod jorden jeg kom, jo mere ændrede mine tanker sig, for jeg havde ikke cykelhjelm på, så jeg endte med at tænke: "IKKE mit hovede, ikke mit hovede!!!" Samtidig kæmpede jeg for at holde hovedet oppe, for meget kan man dække, men ikke et smadret ansigt. Jeg kunne heldigvis holde det længe nok til kun at ramme med hagen, hvor jeg fik et flot blåt mærke ;) Min veninde hjalp mig på benene igen, og vi fik renset alle mine sår på skulder, ribben (jeg kørte selvfølgelig i badetøj, det var jo varmt!), hænder, knæ og fod, og så kørte vi ellers til DGI-byen! Meget kan man sige om mig, men en tøsedreng er jeg bestemt ikke! Da vi var færdige, cyklede jeg hjem, hvor jeg var i 10 minutter, for herefter (på min mors anvisning), at cykle på skadestuen, da jeg næsten ikke kunne bevæge min arm! Her blev jeg stillet alverdens spørgsmål, for at beskrive, hvordan jeg havde det, bl.a. skulle jeg svare på, hvor ondt, på en skala fra 1-10, jeg havde! Helt ærligt! Det kan man sgu da ikke svare på! Det er jo forskelligt fra skade til skade, hvordan man synes, skalaen skal se ud! Jeg syntes f.eks. jeg havde virkelige ondt, mit cykelstyrt taget i betragtning, men hvor jeg var blevet kørt ned af en bus, havde jeg nok set anderledes på skalaen, og haft ligeså ondt, bare set fra et andet perspektiv! Det der sundhedsvæsen skal virkelig revurdere deres patientlige omgang! Klaphatte altså! Nå, men jeg nåede at være der i fire timer, og på de fire timer mødte jeg McSteamy/McDreamy, blev skrubbet med en tandbørste (bogstaveligt talt!), og blev pakket ind i plaster og slynge, så som I nok kan forestille jer, blev min ferie tiltrængt og hæmmet, men ekstremt hyggelig! :D
Jeg har som bekendt være uden min egen telefon i et stykke tid, nåede aldrig at vænne mig til den der Nokia, kunne simpelthen ikke skrive på tastaturet, det gik helt op i hat og briller! Nå, men var ovenud lykkelig, da Elgiganten i onsdags skrev, at jeg kunne hente min telefon; Jeg kunne hente MIN telefon, altså mit barn! (Ja, jeg har en meget lille verden, men efter at have været uden min telefon for en kort overgang, har jeg altså fået et tættere forhold til den :P) Jeg hentede den så i går, gensynsglæden ville ingen ende tage, eller, det ville den så godt! For da jeg satte mit SIM-kort i, og satte pinkode på telefonen, blev kortet spærret, og jeg blev bedt om at indtaste PUK-kode - sådan en har jeg ikke! Jeg ringede til min far, der plejer at have den, han gav mig fire, men ingen af dem passede, og så brød min verden nærmest sammen! Jeg har været uden min telefon i et døgn, og det var lige ved at tage livet af mig! Jeg har, ved Telias hjælp fået låst den op igen, men hold nu op, det var hårdt! Det er virkelig gået op for mig, hvor afhængig man bliver af sådan et lille elektronisk apparat, der bringer verdenerne sammen. Telefoni og elektronik har egentlig altid raget mig en høstblomst, min telefon er nok den ting, jeg er gået mindst op i, men lige pludselig følte jeg mig lost... Jeg kunne ikke ringe til nogen, og jeg kunne ikke modtage hverken opkald eller sms'er. De eneste jeg kunne komme i kontakt med, var alarmcentralen, og har sgu lidt svært ved at tro, at de gider bruge tid på at hyggesnakke med mig - jeg kunne vel i realiteten bare sige, at det var en nødsituation, at jeg var ved at dø af kedsomhed ;)
Jeg nåede et kort øjeblik at føle mig som en huleboer, men nu er jeg med på løjerne igen.
Tilbragte btw. min aften i går sammen med en veninde, i Comedy Zoo på Knabrostræde i København. De optrædende var en for mig ukendt komiker, Christian Fuhlendorff og Linda P. Og det er godt nok længe siden, jeg har grinet så meget! :D De to (Fuhlendorff og Linda P.) kan altså et eller andet, som sjældent er set. Det imponerer mig virkelig, hvordan nogen kan få en hel sal til at skraldgrine, bare ved at fortælle om diverse ting. Jeg tager sgu hatten af for dem! :) De optræder også i dag og i morgen, så hvis I har tid og lyst, så er det helt klart et suverænt kig værd.
