Jeg beklager af hjertet den lange stilhed, men jeg har været på en lille ferie ved verdens ende (læs Marielyst!) og har helliget mig min tid med familien, i stedet for til internettet - det var lidt hårdt, men faktisk også rigtig rart! Min familie er ikke helt normal, så en stor del af ferien er gået med grin og ballade - og en masse snak, vi snakker allesammen meget, så der har ikke være ro et eneste øjeblik ;)
Men nu er jeg altså hjemme, og hverdagen begynder igen i morgen - dvs. måske, for jeg arbejder som bekendt som vikar, og hvis ikke de ringer efter mig, har jeg jo fri, og mit studie begynder først D. 4. september, så jeg har lige et par ugers ferie endnu..
Inden jeg tog på ferie, var jeg ude for en lille ulykke.. Min veninde og jeg var taget til Charlottenlund Strand for at hygge os med frugt og champagne, men hun blev efter fem minutter stukket bag øret, så vi besluttede hurtigt at tage i svømmehaller i stedet (det skal lige siges, at vi var på cykler, så vi cyklede selvfølgelig mod svømmehallen). På et tidspunkt kommer vi til en jernplade, der ligger på fortovet, og jeg har altid fået at vide, at man skal hoppe med forhjulet over sådan en, for ikke at punktere, så det gør jeg selvfølgelig, det plejer jeg jo! De gik så ikke så godt, jeg fik tippet cyklen lidt for meget, så førend jeg vidste af det, var jeg på vej mod asfalten! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst er faldet på min cykel, jeg kunne bare huske, at det gør rigtig ond! Så mens jeg styrter mod jorden, er min tanke: "FUCK det kommer til at gøre ondt!" Jo længere ned mod jorden jeg kom, jo mere ændrede mine tanker sig, for jeg havde ikke cykelhjelm på, så jeg endte med at tænke: "IKKE mit hovede, ikke mit hovede!!!" Samtidig kæmpede jeg for at holde hovedet oppe, for meget kan man dække, men ikke et smadret ansigt. Jeg kunne heldigvis holde det længe nok til kun at ramme med hagen, hvor jeg fik et flot blåt mærke ;) Min veninde hjalp mig på benene igen, og vi fik renset alle mine sår på skulder, ribben (jeg kørte selvfølgelig i badetøj, det var jo varmt!), hænder, knæ og fod, og så kørte vi ellers til DGI-byen! Meget kan man sige om mig, men en tøsedreng er jeg bestemt ikke! Da vi var færdige, cyklede jeg hjem, hvor jeg var i 10 minutter, for herefter (på min mors anvisning), at cykle på skadestuen, da jeg næsten ikke kunne bevæge min arm! Her blev jeg stillet alverdens spørgsmål, for at beskrive, hvordan jeg havde det, bl.a. skulle jeg svare på, hvor ondt, på en skala fra 1-10, jeg havde! Helt ærligt! Det kan man sgu da ikke svare på! Det er jo forskelligt fra skade til skade, hvordan man synes, skalaen skal se ud! Jeg syntes f.eks. jeg havde virkelige ondt, mit cykelstyrt taget i betragtning, men hvor jeg var blevet kørt ned af en bus, havde jeg nok set anderledes på skalaen, og haft ligeså ondt, bare set fra et andet perspektiv! Det der sundhedsvæsen skal virkelig revurdere deres patientlige omgang! Klaphatte altså! Nå, men jeg nåede at være der i fire timer, og på de fire timer mødte jeg McSteamy/McDreamy, blev skrubbet med en tandbørste (bogstaveligt talt!), og blev pakket ind i plaster og slynge, så som I nok kan forestille jer, blev min ferie tiltrængt og hæmmet, men ekstremt hyggelig! :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar