Jeg har simpelthen taget den, indtil videre, bedste beslutning i mit liv! Jeg er begyndt at gå til teater én gang om ugen, både fordi jeg gerne vil være bedre til at åbne mig, men bestemt også fordi jeg rigtig gerne vil være skuespiller :)
Det foregår hver mandag på en anerkendt teaterskole/et teater i København, og jeg er virkelig glad for at gå der, som i VIRKELIG glad! Hele ugen går jeg som et andet barn og venter på, at det bliver mandag, så jeg kan komme afsted igen, og hver mandag, når det er slut, er jeg ked af, at jeg skal vente en hel uge...
Jeg har mødt nogle utroligt søde mennesker, som jeg allerede føler, at jeg kender rigtig godt, hvilket klart er fordi vi skal være så åbne overfor hinanden, og være i stand til at spille idioter ;)
I går lavede vi forskellige teaterrelaterede øvelser, bl.a. en, hvor vi tre og tre stod overfor hinanden, hvor vi skulle vise glæde i tre grader (glæde, rigtig meget glæde, og ekstrem glæde), og bagefter skulle vi vise tre grader af vrede. Glæden var intet problem, vreden derimod, var et stort problem, da jeg aldrig er vred, og derfor havde meget svært ved at være vred, selvom det blot var skuespil. Jeg fik at vide, at jeg skulle prøve, at finde en indre vrede, så jeg granskede mit indre, og kom i tanker om, at når jeg endelig bliver rigtig vred (tror det kan tælles på én hånd, hvor ofte det har været), så har jeg sådan et åndssvagt forsvar, at jeg begynder at græde... Ikke fordi jeg er ked af det, eller har lyst, men tårerne triller bare, og der er ikke det mindste, jeg kan gøre ved det.. Så det gjorde jeg i går, fremprovokerede nogle tårer, som jeg faktisk er ret god til, og så virkede vreden pludselig oprigtig :)
Men ja, elsker at gå til teater, spille det og alle de øvelser, vi laver, elsker den hygge, der er to timer hver mandag <3
Mine intentioner med denne blog er, at skrive min ærlige mening, om hvad jeg nu engang oplever i dagligdagen. Jeg agter ikke at lægge fingrene imellem nogen steder. Da jeg samtidig ønsker at joke bare en lille smule, med ja, det meste, er det altså ikke alt, det skal tages seriøst, for så kommer man sgu til at gå helt galt i byen ;) Det kommer ikke til at være endnu en blog om madlavning, for så ville den være tom hele tiden, synes sgu egentlig, at der er nok af den slags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar