Jeg har som bekendt være uden min egen telefon i et stykke tid, nåede aldrig at vænne mig til den der Nokia, kunne simpelthen ikke skrive på tastaturet, det gik helt op i hat og briller! Nå, men var ovenud lykkelig, da Elgiganten i onsdags skrev, at jeg kunne hente min telefon; Jeg kunne hente MIN telefon, altså mit barn! (Ja, jeg har en meget lille verden, men efter at have været uden min telefon for en kort overgang, har jeg altså fået et tættere forhold til den :P) Jeg hentede den så i går, gensynsglæden ville ingen ende tage, eller, det ville den så godt! For da jeg satte mit SIM-kort i, og satte pinkode på telefonen, blev kortet spærret, og jeg blev bedt om at indtaste PUK-kode - sådan en har jeg ikke! Jeg ringede til min far, der plejer at have den, han gav mig fire, men ingen af dem passede, og så brød min verden nærmest sammen! Jeg har været uden min telefon i et døgn, og det var lige ved at tage livet af mig! Jeg har, ved Telias hjælp fået låst den op igen, men hold nu op, det var hårdt! Det er virkelig gået op for mig, hvor afhængig man bliver af sådan et lille elektronisk apparat, der bringer verdenerne sammen. Telefoni og elektronik har egentlig altid raget mig en høstblomst, min telefon er nok den ting, jeg er gået mindst op i, men lige pludselig følte jeg mig lost... Jeg kunne ikke ringe til nogen, og jeg kunne ikke modtage hverken opkald eller sms'er. De eneste jeg kunne komme i kontakt med, var alarmcentralen, og har sgu lidt svært ved at tro, at de gider bruge tid på at hyggesnakke med mig - jeg kunne vel i realiteten bare sige, at det var en nødsituation, at jeg var ved at dø af kedsomhed ;)
Jeg nåede et kort øjeblik at føle mig som en huleboer, men nu er jeg med på løjerne igen.
Tilbragte btw. min aften i går sammen med en veninde, i Comedy Zoo på Knabrostræde i København. De optrædende var en for mig ukendt komiker, Christian Fuhlendorff og Linda P. Og det er godt nok længe siden, jeg har grinet så meget! :D De to (Fuhlendorff og Linda P.) kan altså et eller andet, som sjældent er set. Det imponerer mig virkelig, hvordan nogen kan få en hel sal til at skraldgrine, bare ved at fortælle om diverse ting. Jeg tager sgu hatten af for dem! :) De optræder også i dag og i morgen, så hvis I har tid og lyst, så er det helt klart et suverænt kig værd.
Mine intentioner med denne blog er, at skrive min ærlige mening, om hvad jeg nu engang oplever i dagligdagen. Jeg agter ikke at lægge fingrene imellem nogen steder. Da jeg samtidig ønsker at joke bare en lille smule, med ja, det meste, er det altså ikke alt, det skal tages seriøst, for så kommer man sgu til at gå helt galt i byen ;) Det kommer ikke til at være endnu en blog om madlavning, for så ville den være tom hele tiden, synes sgu egentlig, at der er nok af den slags.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar