Joy to the opgang.

Har forsøgt at sprede lidt glæde i opgangen, hvor jeg bor. Ved selv, hvor træls dagene til tider kan være, og tænker, at andre har det på samme måde, så har sat min egen lille kampagne i gang, for at få folk til at være lidt mere optimistiske :) 

Men sssch, de ved ikke, det er mig, der har gjort det.

Hvis dagen i dag er træls og trist, så husk på, at der kommer en ny dag i morgen

Jeg ved ikke, hvad folk siger til det, men jeg føler, at jeg har gjort dagens gode gerning.

Dengang jeg var barn!

Dengang jeg var barn (når man kan sige sådan, så er man begyndt at blive gammel...), der læste man bøger om "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved", "Totte", "Lotte", "Emil fra Lønneberg", "Pippi Langstrømpe", "Snøvsen" og sådan noget, dengang var det hyggeligt at læse bøger. Jeg kan huske, jeg så frem til at få læst godnathistorier, for det var jo gode fortællinger.
I dag er det åbenbart ikke den slags bøger, der præger landskabet og bogreolerne, i dag ser det meget anderledes ud. I får lige et lille kig:

Som I kan se, er det helt andre emner, der optager læsningen hjemme. Kan godt se det smarte i at lave emnerne forståelige for de mindste, men synes også, det er foruroligende, at det ser sådan ud. Det fortæller bare lidt om udviklingen i samfundet, at man ligefrem er nødt til at lave bøger om den slags. Altså dengang jeg var barn, kunne man ikke finde den slags bøger, der var det vildeste, man kunne læse, hvordan Totte bagte kage, eller hvordan Lotte passede sin lillebror. 

Så slip mig dog fri!!!

Jeg lever livet som studerende... problemet er bare, at jeg måske var god til det engang, men det var dengang. Efter at have gået i skole nonstop siden jeg var 5 år, hvilket er fucking 19 år, er jeg altså begyndt at falde af på den. Der var engang, i gymnasiet, hvor jeg blev væk fra undervisningen, hvis ikke jeg havde lavet/læst mine lektier, for ville hellere blive væk og skamme mig, end møde op uforberedt - sådan er det ikke mere; hvis jeg skulle blive væk de gange, jeg ikke havde læst alle mine lektier, ville jeg aldrig tage i skole. Forskellen på dengang og nu er dog, at jeg godt kan deltage i undervisningen, selvom jeg ikke har lavet lektier, godt nok ikke den optimale løsning, men det fungerer. 
Men jeg er desværre kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg ikke længere finder det interessant at studere, og er lige for tiden inde i en periode, hvor jeg er meget i tvivl om, hvorvidt jeg har valgt den rette uddannelse... ret trist egentlig, når man har gået i skole i 19 år, på universitetet i 4½ år, og kun har 1½ år tilbage, inden man er uddannet gymnasielærer... men jeg hænger i, det er jeg nødt til, men det er hårdt.

Nu er jeg så løbet ind i det problem, at mine dage gør mig rastløs. I dag har jeg haft undervisning i fem timer, så er jeg rejst frem og tilbage til uni (en time hver vej), og så ar jeg brugt min aften på at skrive eksamensopgave. Vi snakker altså om mindst ti timer i dag, hvor jeg har siddet på min flade røv, og overhovedet ikke brugt noget energi, så nu er jeg rastløs helt ud til fingerspidserne, hvilket jeg har været hele aftenen. Har haft det virkelig hårdt, har aldrig følt så meget kedsomhed! Og det er jo ikke fordi, jeg ikke har noget at lave, for det har jeg bestemt, de ting jeg kan lave, kræver bare, at jeg sidder stille. Og jo, det kan da være fint nok at sidde ned, men sgu da ikke mere end ti timer om dagen! Jeg får jo sådan en flat screen ass! Tidligere på aften måtte jeg lægge mig på gulvet, og prøve at afkanalisere noget energi (hvilket ikke virkede), for derefter at hulahoppe, indtil den pressede så meget på min mave, at min aftensmad nærmede sig nødudgangen... Overvejede at løbe op og ned ad trapperne i opgangen, men fandt det synd for naboerne, at de skulle høre på det... Overvejede også at løbe en tur, men hørte så en stemme skraldgrine i mit hoved, så det blev naturligvis heller ikke til noget... Så her er jeg nu, springfuld af energi, og driver mine medmennesker til vanvid, fordi jeg er så rastløs, og det er faktisk ikke specielt sjovt, hverken for dem eller mig!

Hvad plejer I at gøre, når I føler jer rastløse?

Hokus pokus, kanelsneglen i fokus!

Hokus pokus, så er kanelsneglen i fokus!

Sidste gang var det lakridspiben, der var problemet, nu er det kanelsneglen... Der er sgu altid et eller andet, der er en smule for farligt, dødeligt eller voldsfremkaldende. Helt ærligt, der er jo ikke nogen, der er død, efter at have spist en kanelsnegl, jo måske ved strangulation, men sgu da ikke pga. mængden af kanel. Og jo, man kan da godt dø af at spise en hel kanelstang, men der er jo på ingen måde svarende til så meget i en kanelsnegl, så suck it up!
Man snakker nu om at reducere mængden af kanel i kanelsneglene, men så bliver det jo bare til melsnegle, og så kan man sgu ligeså godt købe en bolle i stedet - den er garanteret også sundere.

Jeg bakker i den retning op om Go'Nova, der i morgen klokken 7 går på Hovedbanegården med kanelsnegle, der indeholder dobbelt så meget kanel som den anbefalede mængde! :D

En KATASTROFE af andre dimensioner!

Uha, ham der Allan Simonsen røg ud af Vild med dans i fredags, der var dog en KATASTROFE! Jeg har ikke set et eneste afsnit af programmet, til gengæld er jeg ikke det mindste i tvivl om, hvem der har været med, hvem der er røget ud, og hvordan folk har taget tingene... TV2 er jo verdensmestre til at oplyse folket på deres hjemmeside. Måske lidt for gode.
Så i fredags, lige efter manden var stemt ude (helt ærligt, hvor mange mennesker på under 35 år kendte til manden, inden han deltog i programmet?), at TV2 bragte det som BREAKING NEWS! - altså BREAKING NEWS! - at han var ude af programmet. Synes måske, det er at råbe lige højt nok. Hvis man sætter Allan Simonsens exit fra et skide danseprogram som så vigtig nyhed, så har jeg sgu ærligt talt lidt mistet begrebet breaking news. Jeg troede, det var noget vigtigt, noget man som borger bare MÅTTE vide, men come on, det er sgu da en fuldstændig ligegyldig nyhed, jeg kunne f.eks. godt have levet uden. Det ville være det samme som hvis jeg postede det som breaking news, at jeg havde brækket en negl! Nok er det vigtigt, men så vigtigt er det altså heller ikke.

Lige nu går min spekulation på, hvad medierne skal skrive om, nu de ikke længere kan skrive om Allan Simonsens deltagelse i Vild med dans? Det er jo seriøst det eneste de har koncentreret sig om de sidste to måneder! Og svesken på disken, hvis man som folkefærd og land kan gå så meget op i en enkelt mands deltagelse i en dansekonkurrence, så har vi faktisk ikke nok at gå op i.

Godmaaaaarrrrrgh!

Kender I det der, når man står glad op om morgenen, og i den bedste tro går ud på badeværelset, hvor man, da der sjovt nok hænger et spejl, opdager, at man har en lille urenhed i huden på sin hage (ja jeg nægter simpelthen at skrive bums her på bloggen, det er da i sandhed et af de grimmeste ord, der eksisterer)... WHAT!! Det kan bare ikke ske! Her går man i bad om aftenen med den reneste hud, og når man så vågner om morgenen, ligner man bare Jerusalems ødelæggelser! Hvordan kan det ske, hvordan kan det ske?! Jeg kan virkelig ikke forstå, hvordan denne urenhen kan opstå i løbet af en nat på seks timer, og så bare få ens hage til at se næsten dobbelt så stor ud, det er jo skrækkeligt! (Ja okay, mange udråbstegn, jeg ved det, men føler, at det er på sin plads...!!)
Når man så har opdaget dette monster, der skal gøre ens liv til et helvede de næste mange dage, tænker man jo straks, at det skal der gøres noget ved, det skal bare væk. Derfor går man i gang med at forsøge at "punktere" urenheden, så at sige, men opdager så, at dyret sidder for dybt i huden, så der kan ikke gøres noget ved det... Dette opdager man dog først alt for sent, så inden man får set sig om, er situation blevet meget værre end den var lige da man stod op, og den urenhed, der tidligere fyldte en lille del af hagen, fylder nu simpelthen det halve af ens ansigt, og man ved bare at ens ansigt kommer til at ligne et bombekrater de næste mange dage, hvormed ens selvtillid på ingen måde vil være på sit højeste i løbet af de dage...

Oh yes, fødselsdag!

Fyldte skønne 24 år i fredags, og har holdt fantastiske fødselsdage både fredag og lørdag, og har fået mange dejlige gaver. Jeg elsker virkelig at have fødselsdag, er simpelthen så glad hvert år, der skal meget til for at slå mig ud. I år var første gang, jeg selv stod for at holde min fødselsdag. Jeg har de sidste fire år boet i enten kollegie- eller ungdomsboliger, hvor pladsen har været meget lille, så har ikke haft plads til at holde noget, men flyttede som bekendt for en måned siden, og havde lige pludselig plads til selv at stå for det - det måtte jo ske på et eller andet tidspunkt. Nå, men det blev i hvert fald rigtig godt, og mine gæster virkede meget glade.

Jeg føler mig meget begavet, har i hvert fald fået næsten alt, hvad der stod på min ønskeseddel, så nu står jeg med lidt af et problem til jul, for har ikke noget jeg ønsker mig... En anelse træls altså...

Min ene gave var denne kaninponcho:

Den er virkelig lækker og blød, og helt sikkert en, man kan holde varmen i :)

Mine gaver var omgivet af silkebånd, og jeg kunne jo ikke stå for at binde det rundt om benene som en anden balletdanserinde ;) Det kan godt være, jeg lige er fyldt 24, men jeg har stadig ret meget legebarn i mig ;)