Godmaaaaarrrrrgh!

Kender I det der, når man står glad op om morgenen, og i den bedste tro går ud på badeværelset, hvor man, da der sjovt nok hænger et spejl, opdager, at man har en lille urenhed i huden på sin hage (ja jeg nægter simpelthen at skrive bums her på bloggen, det er da i sandhed et af de grimmeste ord, der eksisterer)... WHAT!! Det kan bare ikke ske! Her går man i bad om aftenen med den reneste hud, og når man så vågner om morgenen, ligner man bare Jerusalems ødelæggelser! Hvordan kan det ske, hvordan kan det ske?! Jeg kan virkelig ikke forstå, hvordan denne urenhen kan opstå i løbet af en nat på seks timer, og så bare få ens hage til at se næsten dobbelt så stor ud, det er jo skrækkeligt! (Ja okay, mange udråbstegn, jeg ved det, men føler, at det er på sin plads...!!)
Når man så har opdaget dette monster, der skal gøre ens liv til et helvede de næste mange dage, tænker man jo straks, at det skal der gøres noget ved, det skal bare væk. Derfor går man i gang med at forsøge at "punktere" urenheden, så at sige, men opdager så, at dyret sidder for dybt i huden, så der kan ikke gøres noget ved det... Dette opdager man dog først alt for sent, så inden man får set sig om, er situation blevet meget værre end den var lige da man stod op, og den urenhed, der tidligere fyldte en lille del af hagen, fylder nu simpelthen det halve af ens ansigt, og man ved bare at ens ansigt kommer til at ligne et bombekrater de næste mange dage, hvormed ens selvtillid på ingen måde vil være på sit højeste i løbet af de dage...