Dengang jeg var barn (når man kan sige sådan, så er man begyndt at blive gammel...), der læste man bøger om "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved", "Totte", "Lotte", "Emil fra Lønneberg", "Pippi Langstrømpe", "Snøvsen" og sådan noget, dengang var det hyggeligt at læse bøger. Jeg kan huske, jeg så frem til at få læst godnathistorier, for det var jo gode fortællinger.
I dag er det åbenbart ikke den slags bøger, der præger landskabet og bogreolerne, i dag ser det meget anderledes ud. I får lige et lille kig:
Som I kan se, er det helt andre emner, der optager læsningen hjemme. Kan godt se det smarte i at lave emnerne forståelige for de mindste, men synes også, det er foruroligende, at det ser sådan ud. Det fortæller bare lidt om udviklingen i samfundet, at man ligefrem er nødt til at lave bøger om den slags. Altså dengang jeg var barn, kunne man ikke finde den slags bøger, der var det vildeste, man kunne læse, hvordan Totte bagte kage, eller hvordan Lotte passede sin lillebror.
Mine intentioner med denne blog er, at skrive min ærlige mening, om hvad jeg nu engang oplever i dagligdagen. Jeg agter ikke at lægge fingrene imellem nogen steder. Da jeg samtidig ønsker at joke bare en lille smule, med ja, det meste, er det altså ikke alt, det skal tages seriøst, for så kommer man sgu til at gå helt galt i byen ;) Det kommer ikke til at være endnu en blog om madlavning, for så ville den være tom hele tiden, synes sgu egentlig, at der er nok af den slags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar