Jeg lever livet som studerende... problemet er bare, at jeg måske var god til det engang, men det var dengang. Efter at have gået i skole nonstop siden jeg var 5 år, hvilket er fucking 19 år, er jeg altså begyndt at falde af på den. Der var engang, i gymnasiet, hvor jeg blev væk fra undervisningen, hvis ikke jeg havde lavet/læst mine lektier, for ville hellere blive væk og skamme mig, end møde op uforberedt - sådan er det ikke mere; hvis jeg skulle blive væk de gange, jeg ikke havde læst alle mine lektier, ville jeg aldrig tage i skole. Forskellen på dengang og nu er dog, at jeg godt kan deltage i undervisningen, selvom jeg ikke har lavet lektier, godt nok ikke den optimale løsning, men det fungerer.
Men jeg er desværre kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg ikke længere finder det interessant at studere, og er lige for tiden inde i en periode, hvor jeg er meget i tvivl om, hvorvidt jeg har valgt den rette uddannelse... ret trist egentlig, når man har gået i skole i 19 år, på universitetet i 4½ år, og kun har 1½ år tilbage, inden man er uddannet gymnasielærer... men jeg hænger i, det er jeg nødt til, men det er hårdt.
Nu er jeg så løbet ind i det problem, at mine dage gør mig rastløs. I dag har jeg haft undervisning i fem timer, så er jeg rejst frem og tilbage til uni (en time hver vej), og så ar jeg brugt min aften på at skrive eksamensopgave. Vi snakker altså om mindst ti timer i dag, hvor jeg har siddet på min flade røv, og overhovedet ikke brugt noget energi, så nu er jeg rastløs helt ud til fingerspidserne, hvilket jeg har været hele aftenen. Har haft det virkelig hårdt, har aldrig følt så meget kedsomhed! Og det er jo ikke fordi, jeg ikke har noget at lave, for det har jeg bestemt, de ting jeg kan lave, kræver bare, at jeg sidder stille. Og jo, det kan da være fint nok at sidde ned, men sgu da ikke mere end ti timer om dagen! Jeg får jo sådan en flat screen ass! Tidligere på aften måtte jeg lægge mig på gulvet, og prøve at afkanalisere noget energi (hvilket ikke virkede), for derefter at hulahoppe, indtil den pressede så meget på min mave, at min aftensmad nærmede sig nødudgangen... Overvejede at løbe op og ned ad trapperne i opgangen, men fandt det synd for naboerne, at de skulle høre på det... Overvejede også at løbe en tur, men hørte så en stemme skraldgrine i mit hoved, så det blev naturligvis heller ikke til noget... Så her er jeg nu, springfuld af energi, og driver mine medmennesker til vanvid, fordi jeg er så rastløs, og det er faktisk ikke specielt sjovt, hverken for dem eller mig!
Hvad plejer I at gøre, når I føler jer rastløse?
at løbe ;)
SvarSleteller at gå tur. tænke over livet. møde venner.