Fik en kæmpe klump i halsen i går, da jeg læste, at skuespillerinde Mira Wanting desværre er død. Jeg synes virkelig, at kræft er noget af det værste der er skabt, og at det skal slå så ung en kvinde og mor ihjel, det er godt nok forfærdeligt! Der er da ved den sødeste grød ikke nogen, der har gjort noget, for at fortjene den skæbne.
Samtidig blev jeg vred, sådan virkelig vred, fordi en eller anden idiotlæge har udtalt, at hvis bare hun (Mira) havde fået HPV-vaccinen, så var hun måske ikke død, og det kan man kraftedeme ikke tillade sig at sige!!! Det er sgu godt nok at sparke en kvinde, der allerede ligger ned. Tænk dog på hendes familie! Det kan godt være, at sådan en bemærkning ikke påvirker hende, men den må sgu da påvirke hendes pårørende :( Det er fint nok, at man opfordrer kvinder til at få vaccinen, så de måske kan undgå den lortesygdom, men det er fandeme svinsk at sige, at hun kunne have overlevet!!! :/
Mine tanker går til Mira Wantings familie, jeg håber, de trods alt kan finde lyset i denne mørke tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar