Tingeltangel

torsdag den 3. januar 2013

"Alle ud af dåsen!"

Har i dag været på arbejde i den børnehave, hvor jeg er ansat. Her blev jeg tvunget ud i kulden i halvanden time for at lege med børnene, fordi ingen af de andre voksne gad... men helt ærligt, hvem siger, at jeg gad? Det gad jeg faktisk IKKE, hvis I vil vide det! Nå, men blev altså smidt på gaden som en eller anden vagabond-hund, der bare ikke er velkommen indenfor (eller gade og gade, det var godt nok en legeplads, men kartoffel kartoffel ik'), og her skulle jeg så finde en eller anden måde, at holde varmen på, for jeg er ikke udstyret med verdens bedste blodomløb, så jeg skal virkelig arbejde for at få gang i apparaturet! Det endte med, at jeg skubbede nogle børn på gyngerne (indtil det gik op for mig, at mine muskler er lavet af gelé), og derefter legede jeg dåseskjul med nogle af drengene, og hold nu kæft, hvor er det morsomt! Sådan helt seriøst! Hvorfor leger man ikke sådan noget som voksen? Jeg kan sgu ikke se noget i vejen for, at voksne mennesker løber frem til en pæl, og råber "alle ud af dåsen" - ordene behøver jo ikke at være helt lige så uskyldige, som de er i børnenes verden, vel? ;) Jeg fandt dog desværre ud af, at jeg ikke kommer helt lige så rundt om hjørnerne, som jeg gjorde, da jeg var fem år... Ved ikke helt, om det bare er fordi min krop er blevet en del tungere, eller fordi jeg valgte at løbe rundt i et par sko med 7 cm hæl?!? ;) Lidt fint på den er man vel altid!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar