Tingeltangel

onsdag den 12. juni 2013

Fodbold? Nej tak!

Nu er jeg ikke sådan en, der ser fodbold.. faktisk så er jeg det stik modsatte af en fan - jeg hader det. Synes det er overvurderet, og kan ikke se det sjove i at løbe rundt efter en bold. Okay, jeg har engang selv gået til det, men hold nu kæft jeg var dårlig til det!! Jeg fik på et tidspunkt æren af at være målmand, men efter at have vendt hjem med forstuvede lemmer tre gange, forbød mine forældre mig at være målmand ;)
Nå, men der var jo en eller anden kamp i går, som vist nok var noget VM-kvalifikationskamp... Jeg så den ikke, jeg hørte først om den, da den var slut, og min nyhedsoversigt på Facebook pludselig blev spammet med "øv"-meddelelser, fordi Danmark åbenbart havde tabt stort.
For at være helt ærlig, så glædede jeg mig altså fantastisk meget over deres tab! Kan huske sidste gang Danmark var i VM, der gik vores land jo fuldstændig i selvsving, og glædede sig alt for tidligt over mulige sejre.. Og svesken på disken, det orker jeg sgu ikke én gang til, så jeg er bare glad for, at Danmark kun får lov til at kigge på ved næste VM ;) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar