Tingeltangel

onsdag den 8. maj 2013

Dig, mig eller alle de andre?

I dag har jeg haft en spændende dag - altså hvis jeg selv skal sige det, jeg ved jo ikke, hvad andre tænker om min dag, og jeg kan egentlig være ligeglad, det vigtigste er vel egentlig, at vi selv er tilfredse med det vi udretter, og hvordan vi tilbringer vores dag, er det ikke? Tror, det er et ret stort problem i dagens samfund, at rigtig mange lever og ånder for at nå anerkendelse, og gøre andre tilfredse. Hvis ikke man får den anerkendelse, man higer efter, begynder man at blive deprimeret, og risikerer ryge ned i et stor sort hul, hvor det er svært, at se lyset for enden af tunnelen, selvom det måtte være lige foran en. Jeg har det meste af mit liv gjort diverse ting, med andres glæde i hovedet fremfor min egen, såsom f.eks. at lave andre menneskers lektier, så de ikke ville få skæld ud af lærerne.. det resulterede i, at jeg i gymnasiet mere eller mindre gik ned med stress. Jeg gik alt for meget op i at please andre, og glemte fuldstændig mig selv, så derfor kan jeg i dag, uden at blinke sige, at jeg har haft en spændende dag, for det har jeg :)

Nu til min dag:
Jeg går med et inderligt ønske om at blive skuespiller - jeg studerer pt. til gymnasielærer, for det vil jeg også rigtig gerne være, og så har jeg noget, hvis ikke jeg har gennemslagskraft nok til at blive skuespiller :)
Af den grund begynder jeg til teater til sommer, jeg tager til castings, og jeg prøver mig som statist, har f.eks. været med i "Live Fra Bremen" og "Danish Dynamite", og jeg elsker det! 
I dag har jeg så været til optagelse til en kommende tv-serie på DR1, der hedder Arvingerne. Meget af tiden jeg var der, var ren og skær ventetid, og da jeg så endelig kom på, sammen med en anden, fandt de ud af, at vores roller tog al opmærksomheden fra den kvindelige skuespiller, som skulle være i fokus, så vi blev "skrevet ud" igen.. Blev dog enig med den kvindelige skuespiller om, at det var fordi vi simpelthen var for gode, at vi ikke kunne være med i den scene ;) Så det blev en forholdsvis kort fornøjelse, men det var virkelig fedt, og jeg blev endnu mere overbevist om, at det er skuespiller, jeg rigtig gerne vil være! :D

Hvordan har din dag været?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar