Tingeltangel

mandag den 6. maj 2013

Pakkepost fra Rene Rolf..!!

Jeg har cyklet stort set hver eneste dag, siden jeg var 5 år, hvilket har resulteret i, at jeg den dag i dag er en ren Rolf Sørensen! ;) Gudskelov vil jeg sige, for i dag fik jeg virkelig brug for mine cykel-skills, jeg var nemlig nødt til at lege pakkepost! Det så nogenlunde sådan her ud:


Som det tydeligt fremgår, er pakken en hel del større end cyklen (måske det i virkeligheden havde været lettere, hvis jeg var cyklet hjem på kassen, med cyklen bagpå?!?!), alligevel formåede jeg at cykle fra posthuset og hjem, i en ganske god fart :) Det der med balance er intet problem åbenbart (jeg rakte bare armen ud til den anden side, for at skabe ligevægt :P (ej, det er gas, det ville jo se dumt ud, og folk ville jo tro, at jeg cyklede i cirkler, nej jeg lænede hele min krop til den modsatte side af pakken;))) (Hold da op, det var mange parenteser på én gang, men den er god nok, jeg har talt efter :b)

Nu kan man så undre sig over, hvorfor jeg ikke bare fik pakken leveret... Det gjorde jeg også, havde faktisk bestilt mine varer, så jeg vidste, jeg ville være hjemme til at modtage dem, for det er sgu lidt besværligt, at lege pakkeæsel på jul, men det er som om, min dørtelefon ikke virker! Det er i og for sig meget godt, for så undgår jeg uventede gæste - har ikke noget Gevalia at byde på - men det gør bare det hele lidt mere besværligt... Og det er jo ikke fordi posten overvejer at ringe på hos en anden, og forsøge sig den vej, nej nej, han kører bare pakken direkte på posthuset, og så skal jeg altså selv lege Postmand Per! Jeg har sagt til viceværten, at den ikke virker, men han siger bare, at håndværkerne ikke har tid! Nu kan det godt være, jeg er lidt bagud, men jeg er altså riiimelig overbevist om, at det findes mere end en enkelt håndværker, vi er trods alt i København, her vokser de jo nærmest på træerne ;)

Nå, men jeg skal lige ud at undervise lidt, I må have en fortsat god mandag :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar