Der er i sandhed noget jeg ikke forstår.. okay, der er måske så meget jeg ikke forstår, men når det kommer til melodi grand prix, eller "eurovision song contest" som det så flot hedder på engelsk, så er der virkelig noget jeg ikke forstår. Det er jo meningen, at det skal være sjovt, hyggeligt og underholdende, med den lille smule konkurrence, der af en eller anden grund også er der.
Jeg har aldrig rigtig brudt mig om mgp (ja, nu bruger jeg forkortelsen, for synes sgu jeg bliver lidt træt i fingrene, hvis jeg skal skrive melodi grand prix hver gang ;)), jeg synes det er noget opreklameret fis, hvor det efterhånden mere går op i sceneshow, at lave underholdende indslag, og hvem der tør gå på scenen mindst påklædt, end i at finde ud af, hvem der har den bedste sang.. Dette ved jeg kun fra de gange jeghar zappet forbi, eller set indslag i nyhederne, da jeg ikke har set et helt show, kun der i 2000, der var jeg rent faktisk i Parken! Når det er sagt, skal det dog tilføjes, at til trods for, at jeg på intet tidspunkt har heppet på Danmark, fik den der nationalfølelse, da Emmelie vandt, og måtte da også indrømme, at Danmark klart leverede den bedste sang.
Nå, tilbage til det, jeg ikke forstår, nemlig hvad fanden der sker for folk, når sådan noget foregår?!? Hvert år er der nogle, der skal beskylder vinderlandet for at plagiere, i stedet for at give skulderklap og sige "Hey, I gjorde det sgu bare bedre end os andre, I fortjener sejren!" Men hvert år skal nogle brokke sig! HELT ÆRLIGT, så hold dog op med det pis, kom ind i kampen, og vær glad på andres vegne! Som om det ikke var nok, så er det også kommet frem, at der måske er et land, der har snydt med pointene, og betalt folk, for at få stemmer. En af grundene til at de tror, at der er snydt med pointene, er, at de "plejer" at give hinanden point".. Nu bliver jeg altså lige nødt til at sige det igen: HELT ÆRLIGT! Vi, Danmark, plejer også at "dele" point med Norge og Sverige, det gjorde vi så ikke i år, men vi beskylder sgu da ikke dem for at snyde! Det er et spil, det er for sjov - hvis man ikke kan tåle at tabe, skal man måske slet ikke være med! Der er ingen, der tvinger nogen til at deltage, så snup en tudekiks og tør jeres snotnæser, bare fordi I ikke har vundet, behøver I ikke at svine andre til, lad dog være med at ødelægge glæden for den unge pige - tab og vind med samme sind!
:)
Mine intentioner med denne blog er, at skrive min ærlige mening, om hvad jeg nu engang oplever i dagligdagen. Jeg agter ikke at lægge fingrene imellem nogen steder. Da jeg samtidig ønsker at joke bare en lille smule, med ja, det meste, er det altså ikke alt, det skal tages seriøst, for så kommer man sgu til at gå helt galt i byen ;) Det kommer ikke til at være endnu en blog om madlavning, for så ville den være tom hele tiden, synes sgu egentlig, at der er nok af den slags.
tirsdag den 21. maj 2013
Snup en tudekiks og tør snotnæsen!!
Etiketter:
eurovision song contest,
fashion,
globalt,
international,
jalousi,
livsstil,
melodi grand prix,
mode,
Musik,
nationalfølelse,
onsdag,
vrede
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar